15/11-00
-
Pressemeddelelse
Kingston skal producere RDRAM til Intels Pentium 4
Kingston og Intel arbejder tæt sammen om Pentium 4
Kingston Technology Company annoncerer i dag, at de vil producere RDRAM-moduler til Intels nye Pentium 4 processor. Intel har desuden kvalificeret Kingston til at teste og validere moduler og komponenter. Ifølge aftalen bliver Kingstons RDRAM-moduler tilgængelige for Intels Pentium 4 kunder.
Intel har valgt Kingston på grund af Kingstons høje kvalitetskrav og ekspertise i design, produktion og verdensomspændende logistik af hukommelsesmoduler. Som verdens største uafhængige producent af hukommelsesprodukter vil Kingston være i stand til at levere en betydelig del af de RDRAM-moduler, der skal bruges til den forestående lancering af Intels Pentium 4-processor.
"Kingston har haft stor succes med at strømline ordre- og leveringsprocesser for andre OEM-kunder. Vi er glade for, at Intel har valgt Kingston til at levere hukommelsesmoduler til computersystemer, der bygger på Pentium 4. Hvis man bruger Kingstons moduler, kan man være sikker på en høj grad af kvalitet og service fra vores side," siger David Sun, Vice President og en af de to grundlæggere af Kingston.
Pat Gelsinger ser positivt på Kingston
"Vores forhold til Kingston har altid været positivt og til fordel for begge parter. Kingstons evne til at sikre høj tilgængelighed på RDRAM-moduler vidner om Kingstons kontinuerlige innovationer inden for fremstilling og styring af leverandørkæden, hvilket har resulteret i dramatisk lavere priser og leveringstider for branchen," siger Pat Gelsinger, Vice President og Chief Technology Officer i Intel.
Kingston vil tilbyde 64MB, 128MB og 256MB ECC og non-ECC RIMM moduler til Intels Pentium 4.
"Det udvidede forretningsforhold med Intel befæster Kingstons position som en af de førende leverandører af PC-hukommelse. Den initiale investering i dette produktprogram sikrer tilgængelighed af RIMM til en lavere pris. Det betyder, at PC OEMs hurtigere kan anvende Pentium 4 uden at løbe en stor økonomisk risiko," siger Steve Cullen, som er Director and Principal Analyst i Semiconductor Services i Cahners In-Stat Group.
Om Kingston Technology Company
Med et årligt salg på mere end 1.4 mia. dollars i 1999 er Kingston Technology verdens største uafhængige hukommelsesproducent. Kingston Technology tilbyder en komplet række af hukommelses-, storage-, netværks- og pc udvidelsesprodukter. Kingston har strengt regulerede ISO-certificerede faciliteter i USA (ISO 9001), Irland (ISO 9002), Malaysia (ISO 9002) og Taiwan (ISO 9002). Kingston markedsfører sine produkter over hele verden gennem et globalt netværk af distributører, større forhandlerkæder og uafhængige udbydere. Se desuden www.kingston.com/europe.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Christensen, Kingston Technology Danmark
Tlf. 22 11 86 11
Email: larschristensen@kingston-technology.com
Mikkel Buhelt, Data Direct Communications A/S,
Tlf. 33 32 03 00
Email: m.buhelt@datadirect.dk
Relevant information
http://kingston.com
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695