14/11-00
-
Pressemeddelelse
Net and match !
Ny dansk forbrugerguide og indkøbsportal med et unikt koncept har set nettets lys. Med dabbadoo.dk kan forbrugerne finde netop de varer og tilbud, som passer dem - fra både online og off-line butikker. Således kan forbrugerne f.eks. finde den butik, der sælger varen billigst, ligger nærmest, har varen på lager eller yder den bedste service. Projektet er rent dansk, men har store internationale ambitioner og tager dermed kampen op mod svenske Pricerunner og norske Zoomit. Også de store europæiske kamppladser som England og Tyskland indtages på sigt af dabbadoo.dk
"Vi har allerede fra starten lagt vores koncept an på, at man som forbrugere nemt skal kunne finde forhandlere i andre lande, og at sitet skal spredes ud i Europa. Således kan forbrugerne selv vælge sprog og valuta præferencer, samt eksempelvis fra hvilke lande man vil se tilbud", siger medejer og initiativtager til dabbadoo.dk Jesper Ilsøe.
dabbadoo.dk åbner nu og præsenterer flere tusinde produkter og forhandlere inden for kategorierne forbrugerelektronik, computere og sport. I den kommende tid vil der kontinuerligt åbne flere kategorier, således at man snart kan finde alt fra personlige services, erotiske hjælpemidler, køkkenting og legetøj til computere, mobiltelefoner, DVD'er, fiskestænger og golfkøller.
Med de unikke søge- og sammenligningsfunktioner får forbrugerne meget hurtigt og nemt et overblik over vareudbuddet. Sorteringen af forhandlerne og informationerne om dem giver dertil forbrugerne mulighed for at foretage et kvalificeret valg med hensyn til, hvem og hvor de vil købe fra, og hvad nettoprisen er - uanset om det er en dansk eller udenlandsk forhandler. Således hjælper dabbadoo.dk med til at gøre Internettet til et egentligt shopnet, hvor shopinformation og/eller indkøb kan foretages hurtigt og nemt - også på tværs af lande- og valutagrænser.
"Konceptet bidrager for mig at se væsentligt til at udviske barriererne på detailmarkedet. Vi skelner ikke mellem online og off-line, indland eller udland - det lader vi forbrugeren om, ved at give dem muligheden for at træffe et kvalificeret valg", siger medejer og initiativtager til dabbadoo.dk Jesper Ilsøe, som fortsætter;"Det er jo i sidste ende Nettets unikke styrke, at det kan give kunden et overblik over et enormt vareudbud".
Udover muligheden for at finde de gængse online og off-line tilbud, tilbyder dabbadoo.dk også et medlemskab af Club dabbadoo, som bl.a. finder særlige tilbud til medlemmerne.
Fra forhandlersiden er dabbadoo-konceptet blevet mødt med stor interesse, idet også off-line butikkerne kan se de væsentlige markedsførings- og salgsmuligheder ved Internettet i dabbadoo-regi. Da dabbadoo dertil adskiller sig markant fra prisguiderne ved bl.a. at fokusere på varerne og ved at give forhandlerne mulighed for at markedsføre deres services, er der opbakning fra bl.a. flere store butikskæder. Forhandlere kan gratis tilmelde sig dabbadoo mod at opdatere pris- og lagerstatus på deres vareudbud, således at dabbadoo altid kan give brugerne den bedste service.
dabbadoo.dk er etableret af Lars og Jesper Ilsøe, henholdsvis IT-konsulent og advokat/finansanalytiker og beskæftiger i alt 11 personer.
Besøg www.dabbadoo.dk
eller kontakt
Jesper Ilsøe
dabbadoo.dk
Grønnegade 41B
1107 København K
Telefon: 33133066
jesper.ilsoe@dabbadoo.dk
Relevant information
http://www.dabbadoo.dk
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695