13/11-00
-
Pressemeddelelse
Intellix A/S styrker ledergruppen
Intellix A/S har pr. 16. oktober 2000 ansat Lennart Garbarsch som ny salgsdirektør med ansvar for at optimere Intellix' salg i Norden.
København, 13. november 2000: Intellix A/S har pr. 16. oktober 2000 ansat Lennart Garbarsch som salgsdirektør med ansvar for afsætningen af Intellix´ produkter. Lennart Garbarsch, der er 32 år, har 9 års erfaring fra salg og salgsledelse i IT branchen, og har senest været ansat som salgs- og marketingchef i BancTec A/S. Garbarsch besidder stor viden indenfor Intellix' kernekompetencer, som er opbygning af løsninger indenfor Customer Relationship Management (CRM) og Knowledge Management, baseret på neurale netværk. Garbarsch har udover sine erfaringer indenfor salg, en baggrund som ingeniør suppleret med en merkantil overbygning.
Ansættelsen af Lennart Garbarsch sker for at styrke Intellix' fortsatte udvikling, som har været særdeles positiv. I løbet af det seneste år har Intellix formået at vokse fra 16 til 40 medarbejdere og at tredoble omsætningen.
Intellix arbejder med en række større projektopgaver indenfor etablering af intelligente CRM løsninger til større virksomheder, specielt indenfor den finansielle sektor i Danmark og Sverige. I Sverige arbejder Intellix på forsikringsselskabet DIALs nye web-portal, hvor forsikringskunder kan få en individuel rådgivning af et Intellix system (www.dial.se).
"Det ser generelt ud til, at markedet har fået øjnene op for anvendelsen af intelligente systemer med henblik på at forbedre service og rådgivning til kunder via Internet, og vi er således optimistiske i forhold til at kunne fortsætte den positive vækst, som virksomheden er inde i. Ansættelsen af Lennart Garbarsch er vigtig for at sikre en yderligere styrkelse af vores position i markedet", siger Adm. Direktør Ole Rønberg.
Yderligere oplysninger: Adm. Direktør Ole Rønberg eller Salgsdirektør Lennart Garbarsch, tlf. +45 70 23 37 00
Intellix A/S er en dansk software virksomhed, der baseret på unikke standard produkter, arbejder med udvikling af intelligente CRM løsninger for større og mellemstore virksomheder. Selskabet har ud over Danmark etableret sig i Holland. Intellix' kunder er blandt andre: GE Capital Bank A/S, Jyske Bank, DIAL, Philips DAP.
Relevant information
http://www.intellix.com
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695