13/11-00
-
Pressemeddelelse
Canon klar med nye high-end løsninger
iR5000 og iR6000 er de første to lanceringer i en helt ny produktserie fra Canon, der gør avanceret dokumenthåndtering mere fleksibel.
På den nyligt holdte teknologimesse Canon Expo 2000 i Paris lancerede Canon Europa high-end systemerne iR5000 og iR6000, der tilbyder helt nye muligheder for virksomhederne, når det gælder netværksbaseret dokumenthåndtering.
iR5000 og iR6000 er de to første produktlanceringer i en helt ny serie af Canon iR-systemer, der løfter den digitale teknologi til nye højder og dermed tilbyder endnu bedre effektivitet og fleksibilitet i forbindelse med print og kopiering.
iR5000 og iR6000 rummer begge en innovativ og helt nyudviklet iR-controller, der både sikrer et bedre forhold mellem pris og ydelse og, at alle i virksomheden altid har adgang til et effektivt produktionsmiljø - ikke mindst når det gælder print-on-demand, hvilket vil sige muligheden for at producere lige præcis den ønskede opgave på det ønskede tidspunkt og i det ønskede oplag.
"Introduktionen af den nye iR-serie gør Canon endnu bedre i stand til at opfylde behovene hos selv kunder med meget store behov til dokumenthåndtering samtidig med, at vi træder ind i en helt ny æra for så vidt angår mulighederne for at dele information, siger produktchef for print og kopi, Carsten B. Tessum, fra Canon Danmark.
Bedre hukommelse
I forhold til forgængeren - GP-serien - rummer den nye iR-serie en kraftfuld og forbedret 5,1 GB Image Memory, der gør det muligt at integrere en række unikke samt ikke mindst tidsbesparende funktioner. Blandt disse kan eksempelvis nævnes funktionen Copy Job Reservation, der giver brugeren mulighed for at forprogrammere op til fem jobs af gangen. Ydermere kan nævnes Auto Imposition, der automatisk beregner, hvorledes udskydningen på siderne skal være, hvilket gør det meget enkelt at producere hæfter.
Den forøgede hukommelse gør det endvidere muligt at anvende Personal Image Server, som gør brugerne i stand til at indscanne og lagre dokumenter i deres personlige mailboks. De er i øvrigt beskyttet med såvel brugernavn som password, og iR5000 og iR6000 kan begge håndtere op til 100 personlige mailbokse.
Produktbetegnelserne dækker over en printhastighed på henholdsvis 50 og 60 sider i minuttet, og modellerne rummer den nyeste digitale teknologi med muligheder for at dele såvel print som indscaning over netværket.
Meget fleksibel
Begge maskiner præsterer en forrygende opløsning på op til 2400x600 dpi, der blandt andet nås ved elektronisk interpolering af de data, der skal printes. iR5000 og iR6000 giver mulighed for en papirkapacitet på helt op til 7.600 ark papir, hvilket er muligt ved at kombinere standardmagasinet med en kapacitet på 4.100 ark papir med et ekstra magasin med plads til yderligere 3.500 ark papir.
Ligeledes skal nævnes, at de to maskiner kan arbejde med et bredt udvalg af medier, herunder papir fra A5 til A3 i størrelse samt fra 64 til 200 gram i vægt, hvilket også er med til at sikre en høj grad af fleksibilitet i anvendelsen.
iR5000 og iR6000 er med til at sikre Canons førerposition, når kunderne ønsker let anvendt funktionalitet i forbindelse med efterbehandlingen af de færdige print. Der kan således vælges mellem såvel enkelt som multihæftning af op til 50 ark af gangen, lige som falsning og ryghæftning af hæfter også er en mulighed. Som tilbehør kan i øvrigt fås en hullemaskine, der er fuldt integreret i det øvrige workflow.
Men iR5000 og iR6000 tilbyder ikke blot masser af ny funktionalitet. De sikrer også høj printhastighed, stabilitet, fleksibilitet og ikke mindst meget høj kvalitet.
Ønskes yderligere informationer kan henvendelse rettes til produktchef, Carsten B.Tessum, direkte tlf. 44 88 24 85, eller e-mail cbt@canon.dk.
Relevant information
http://
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695