11/11-00
-
Pressemeddelelse
TipChannel.dk ekspanderer
Tager flere nye tips-kategorier på det daglige service-program.
Efter kun godt 4 måneder på Internettet, er Tipchannel.dk allerede fast etableret med flere end 600 virksomheder og adskillige tusinde private pc-brugere som "abonnenter". Via e-mail modtager de dagligt DAGENS TIP gratis inden for bl.a. Windows 95/98, Office 97/2000, Internet Explorer 4/5, Outlook Express 4/5, MP3-software m.fl.
Med baggrund i denne store interesse tages nu nye tips-kategorier med i den omfattende, daglige tips-service som et tilbud til alle pc-brugere - amatører såvel som professionelle - om at kunne udbygge deres viden og færdigheder i udnyttelsen af computerens fantastiske muligheder. Nyhederne omfatter bl.a. avanceret Windows 98, software-opdateringer, virusadvarsler og edb-ord m.m.
Mere end tre fjerdedele af DAGENS TIP illustreres med værdifulde trin-for-trin forklaringer. I løbet af et år får hver enkelt abonnent således et særdeles grundigt kendskab til sit pc-program og opbygger samtidig på sin egen computer et omfattende elektronisk opslagsværk, der dækker alle relevante ord, begreber og procedurer.
Servicen er stadigvæk gratis og kræver kun, via web-adressen http://www.tipchannel.dk tilmelding til den eller de tip-kategorier, man ønsker at abonnere på.
Relevant information
http://www.tipchannel.dk
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695