09/11-00
-
Pressemeddelelse
Toshiba og Siemens annoncerer alliance om 3G mobiltelefoner
Toshiba Corporation og Siemens Information and Communication Mobile annoncerede den 7. november en langsigtet alliance. Denne alliance vil placere begge virksomheder i front med hensyn til forskning og udvikling af tredjegenerations (3G) mobiltelefoner. Gennem integration af den seneste udvikling indenfor Toshiba's W-CDMA og Siemens' GSM teknologier, er grundlaget lagt for udviklingen af fremtidens avancerede 3G mobiltelefoner. Begge virksomheder vil udarbejde deres egne designs, som vil blive markedsført og solgt under egne mærkevare navne.
Virksomhederne vil kombinere deres respektive kompetencer indenfor R&D, for at sikre at 3G telefoner er til rådighed på markedet i begyndelsen af 2002. Toshiba og Siemens ser også langsigtede muligheder for at samarbejde om fremtidens 3G terminaler.
Selvom samarbejdet koncentrerer sig om IMT 2000* 3G standarden W-CDMA, så vil virksomhederne også arbejde på at udvikle mobile terminaler for andre nye 3G standarder. Samarbejdet omfatter også den næste generation af MPEG-4, som vil tilbyde så avancerede services som distribution af levende billeder.
Lothar Pauly, medlem af bestyrelsen for Siemens Information and Communication Mobile, sagde, "Vores fælles vision for fremtiden er at blive et lokomotiv indenfor udviklingen af 3G teknologi. Vi ser i Toshiba en partner der, ligesom Siemens, ønsker at blive en leder indenfor denne industri. Vi tror på at vi, via dette nye samarbejde, vil nå dette mål endnu hurtigere."
"Partnerskabet med Siemens, som er et førende selskab indenfor GSM teknologien, gør det muligt at forstærke vores position og konkurrenceevne på dette hastigt voksende marked. Alliancen gør det muligt at integrere den seneste udvikling indenfor W-CDMA og GSM i vores produkter, og alliancen sætter os derfor i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt for at møde behovene på 3G mobiltelefon markedet," sagde Kaoru Kubo, Executive Vice President for Toshiba Corporation's Digital Media Network Company.
Noter:
IMT-2000 (International Mobile Telecommunication Standard 2000) er en gruppe af standarder for transmission mellem tredjegenerations (3G) mobiltelefoner.
W-CDMA (Wideband Code Division Multiple Access eller Wideband-CDMA)
Transmissionsteknologien ´Wideband-CDMA´ er en variation af CDMA med mulighed for datatransmission med høj hastighed. IMT-2000 standarden UMTS tillader W-CDMA som en af flere metoder til transmission. Andre variationer af IMT-2000 er CDMA-2000 og TD-CDMA. Japan og Europa vil primært anvende W-CDMA, mens det Nordamerikanske område vil anvende CDMA-2000. Begge teknologier tilhører IMT-2000 familien af 3G teknologier.
Om Siemens Information and Communication:
Mobile Information and Communication Mobile gruppen (ca. 26.000 ansatte som omsætter omkring 5 milliarder EUR) dækker hele Siemens mobiltelefonforretning, både mobile apparater, netværksteknologi og applikationer. Produktprogrammet dækker såvel mobiltelefoner, ISDN adaptere (modem), PDA'ere, telefoner og trådløse digitale telefoner. Området for mobil infrastruktur dækker alt fra basestationer, switches og applikationer til intelligente netværk.
For yderligere informationer om denne Siemens gruppe, besøg venligst vores internationale hjemmeside:
http://www.ic.siemens.com/mobile
Om Toshiba:
Toshiba Corporation er en ledende virksomhed indenfor information og kommunikationssystemer, elektroniske komponenter, forbrugerprodukter og elsystemer. Virksomheden integration af disse vidtfavnende kompetenceområder, har sikret dens position som innovator indenfor avancerede komponenter, produkter og systemer. Toshiba's udvikling indenfor MPEG-4 og trådløse kommunikationsteknologier har sikret Toshiba en førende position indenfor W-CDMA udvikling i Japan, hvor Toshiba er teknologisk udviklingspartner for NTT DoCoMo - Japans ledende mobiloperatør. Toshiba har på verdensplan 191.000 ansatte og en årlig omsætning på mere end USD 50 milliarder. Besøg Toshiba's hjemmeside på http://www.toshiba.co.jp
Relevant information
http://www.ic.siemens.com/mobile
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695