10/08-00
-
Pressemeddelelse
Sund fornuft at smede kommuner sammen
Formand for DI-Fyn, direktør Ib Rasmussen, har med stor interesse noteret sig, at borgmestrene fra Langeskov og Ullerslev kommuner har taget de indledende skridt til en egentlig sammenlægning, som vil medføre bedre service til borgerne og erhvervsliv.
- DI-Fyn kan kun støtte sådan et initiativ, da det er et nødvendigt skridt i den rigtige retning, og forhåbentlig noget, vi kommer til at se mere af: mere samarbejde mellem kommunerne på Fyn og med tiden færre af dem, siger direktør Ib Rasmussen, Ib Andresen Industri A/S.
- En effektiv og kompetent offentlig sektor er afgørende for såvel erhvervsliv som borgere. Tæt samarbejde og større kommuner giver blandt andet den fordel, at resssourcerne udnyttes bedre, og det vil medvirke til, at skatterne kan sættes ned - til lige stor glæde for erhvervsliv som for borgere. Desuden giver større kommuner bedre mulighed for at danne kompetente, faglige miljøer, således at de større kommuner kan tiltrække og fastholde medarbejdere. Dermed får også medarbejderne glæde af større kommuner, siger Ib Rasmussen, som på vegne af DI-Fyn opfordrer flere fynske borgmestre til at sætte sig sammen og finde flere oplagte samarbejds- og fusionsmodeller.
Relevant information
http://www.di.dk/default.asp?objno=188218
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695