31/01-00
-
Pressemeddelelse
Stærk produktportefølje sikrer fremtiden for AstraZeneca
AstraZeneca offentliggjorde i dag årsresultatet for 2001. Tallene lever op til forventningerne med en omsætning på 16,5 mia.$ svarende til en vækst på otte procent i forhold til 2000 og en fremgang i resultatet på seks procent.
Koncernchef Tom McKillop siger: - Investeringer i forskning og udvikling samt styrkelse af vores salg- og marketingfunktioner har givet AstraZeneca det bedst tænkelige udgangspunkt for at få fuld udbytte af vores meget lovende pipeline. Salget af eksisterende produkter, de nylige lanceringer af Nexium og Symbicort og de planlagte lanceringer i år af Faslodex, Iressa og Crestor vil styrke bredden af vores produktportefølje over de næste par år.
Rigtig godt år i Danmark
AstraZeneca Danmark har ydet sit bidrag til det fine årsresultat med en samlet omsætning på 957 millioner kroner (inkl. parallelimport) svarende til en vækst på ikke mindre end 16 procent.
Ifølge administrerende direktør, Torben Binderup, er det glædeligt, at alle produktgrupper bidrager til den imponerende vækst. Dog hæfter han sig ved syrepumpehæmmeren Nexium, som AstraZeneca lancerede i 1999 som en ny generation af virksomhedens egen markedsleder, Losec.
- Nexium, der er mere effektiv og billigere end Losec, har stået for den hurtigste penetration nogensinde på markedet for receptpligtig medicin i Danmark, hvilket vi er meget stolte af, siger Torben Binderup.
I dag har Nexium en markedsandel på 16 procent og har dermed indtaget andenpladsen efter Losec. Tilsammen har de to AstraZeneca produkter 72 procent af markedet for syrepumpehæmmere.
Også 2002 tegner til at blive et godt år for AstraZeneca i Danmark
- Vi forventer, at Nexium fortsætter de fine takter i år, samtidig med at vi har meget store forventninger til den nye superstatin, Crestor, som vi lancerer i fjerde kvartal, forudser Torben Binderup.
Relevant information
http://www.astrazeneca.dk
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695