12/08-08
-
Pressemeddelelse
Michael Birkedal i spidsen for ny grafisk virksomhed i Slagelse
Trykcentret er den nye leverandør af grafiske produkter til virksomheder i Slagelse Kommune”, fortæller Michael Birkedal, og han vender dermed hjem til den branche, han forlod for 5 år siden for at genopbygge det tidligere Astro center i Slagelse. ”Det har været spændende og lærerigt at prøve kræfter med andre brancher og komme om på den anden side af skrivebordet”, siger Michael Birkedal. Men nu er han altså tilbage som direktør for Trykcentret Slagelse, der er rykket ind på den øverste etage i det tidligere ’Hotel Storebælt’ på Amerikakajen i Korsør.
” Det grafiske marked er i rivende udvikling. Trykkerier slås sammen, den teknologiske udvikling er imponerende og markedet og den måde, som professionelle indkøbere arbejder på, er i forandring. Trykcentret er en virksomhed, der tager udgangspunkt i kundens behov”, fortæller Michael Birkedal. “Og behovet for hurtig reaktionstid, konkurrencedygtige priser, miljørigtig produktion, et produktionsapparat som kan levere alle former for grafiske produkter til tiden er bestemt vigtige parametre for den travle indkøber”, fortsætter Michael Birkedal.
Trykcentret er en ny virksomhed men leverer allerede til en lang række kunder, dels i Slagelse-området men også i resten af landet. Den hurtige succes har betydet, at Trykcentret allerede har fire ansatte på lønningslisten, og så kniber det endda med at følge med efterspørgslen.
De fire medarbejdere hjælper erhvervslivet til enklere og bedre indkøbsprocedurer på et tryksagsmarked, der ellers kan være svært at blive klog på. ”Gennem Trykcentret får vores kunder let adgang til en række udvalgte trykkerier i ind- og udland, og på den måde sikrer vi altid enkle indkøbsprocedurer og det rigtige forhold mellem pris og kvalitet. Vores leverandører kan levere alt grafisk materiale til erhvervslivet, fra små oplag af visitkort til store oplag af aviser og magasiner – og alt det ind i mellem. Også specialløsninger som emballage, storformatprint og bannere, kan Trykcentret levere. Som forretningsdrivende kan man lade os stå for indkøbene, og i stedet vælge at fokusere på sin kerneforretning”, understreger Michael Birkedal.
Relevant information
http://www.trykcentret.dk
Firma
Standard presserum
Vestbanevej 2, 5 sal
2500, Valby,
Danmark
26810695
26810695