Forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds "Centre for mRNP Biogenesis and Metabolism" ved Aarhus Universitet har fundet en mekanisme, hvorigennem start- og slutpunktet af et gen kommunikerer, hvilket fører til en mere effektiv genekspressionsproces. Undersøgelsen øger indsigten i de grundlæggende mekanismer, som driver og styrer genekspressionen i menneskeceller - en indsigt der er afgørende for at forstå og bekæmpe de genetiske sygdomme mennesker rammes af.
Natrium-kaliumpumpen er essentiel for alt dyreliv, og den er målet for nogle af de ældst kendte lægemidler. Men selvom pumpen har været kendt og undersøgt i mere end 50 år, har en gruppe danske forskere netop opdaget nyt om dens helt basale mekanisme. Denne mekanisme er yderst vigtig, for hvis den forstyrres kan det give de neurologiske sygdomme migræne og spastisk lammelse (dystonisk parkinsonisme). Resultaterne åbner op for ny forskning i en af de mest grundlæggende cellulære mekanismer, og de giver ny indsigt, som kan vise sig værdifuld for langsigtede forsøg på at forstå og bekæmpe neurologiske sygdomme.
Den del af et væv, som ligger omkring cellerne, kaldes den ekstracellulære matrix. Man har tidligere troet, at denne matrix bare var en passiv struktur, som mekanisk fastholdt cellerne i den korrekte placering. Men de seneste årtiers forskning har vist, at det ikke er tilfældet. Dette underbygges af nye forskningsresultater fra en gruppe forskere ved Aarhus Universitet. En større forståelse for reaktionerne i matrixen kan på sigt have betydning for, hvordan forskellige sygdomme, som involverer fx betændelse, kan behandles.
Forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Sygehus har brugt en plante som modelsystem til at identificere en ny virkningsmekanisme for kemoterapi, der har været i brug siden 1960'erne. Denne opdagelse danner nu grundlag for kliniske forsøg, der sigter mod at udnytte den nye viden til forbedret individuel behandling af kræftpatienter.
En hjemmebygget konstruktion med et computerstyret pendul sender nu en gruppe stolte civilingeniør-studerende fra Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg til videnskabelig konference i Kina. Deres model, som kan bruges til at eksperimentere med principperne bag styring af rum-satellitter og teleskoper, vil fremover komme andre studerende til gode.